Fodbold
Brænder du for fodbold? Så kan du få et unikt år på Københavns Idrætsefterskole og vores fodboldlinje!
En del af en stærk efterskolekultur
Holdånd – på og uden for græsset
På KIES handler fodbold ikke kun om at vinde kampe – det handler om fællesskab. Når du spiller fodbold på vores efterskole, bliver du en del af et stærkt hold, hvor fællesskab og dedikation er i centrum. På banen lærer du at stole på dine medspillere, kommunikere og arbejde strategisk – men det er uden for banen, at venskaberne for alvor vokser!
Vores sociale aktiviteter styrker holdånden og skaber relationer, der rækker langt ud over fodboldlinjen. Uanset om det er fælles film- og spilaftener, ture rundt i København eller sjove workshops, er der altid mulighed for at være en del af et fællesskab, hvor alle bidrager. På KIES bliver du ikke bare en bedre fodboldspiller – du bliver en del af en stærk efterskolekultur.
For både piger og drenge
En linje for fodbold piger
Derfor har vi også en fodboldlinje, der skaber plads til fodboldpiger, som vil udvikle deres spil i et inspirerende miljø Her får pigerne muligheden for at træne målrettet, samtidig med at de oplever det unikke efterskoleliv fyldt med fællesskab, læring og sociale oplevelser.
Som en del af vores fodboldlinje bliver du en del af en kultur, hvor der er plads til både passion og ambition. Vores dygtige trænere hjælper med at finpudse teknikken, taktikken og fysikken, så du kan tage dit spil til næste niveau. Fodbold er en sport, der samler mennesker på tværs af baggrunde. Vores hold er ingen undtagelse. Du kan se frem til at blive en del af et hold, hvor der både er plads til fokus på den enkelte spiller og fællesskabet!
Mere end sport
En spændende hverdag med sport og skole!
På KIES handler efterskolelivet også om mere end sport. Vi har skabt en dagligdag, hvor der er en naturlig balance mellem træning og undervisning, så du både kan udvikle dig som atlet og som elev. Skemaet er sammensat, så du får faglig fordybelse uden at gå på kompromis med din træning.
Vi tilbyder engageret undervisning, hvor lærerne kender dine ambitioner – både i klasselokalet og på banen. Det betyder, at vi sammen kan skabe et miljø, hvor du kan yde dit bedste i skolen, samtidig med at du har tid til at dyrke din passion for fodbold. Uanset om du vælger fodbold efterskole, efterskole basket, efterskole dans eller håndbold efterskole, får du den bedste kombination af sport og læring i midten af smukke København på KIES. Nysgerrig? Så kontakt os for at høre mere!
Unik oplevelse
Mere om fodboldlinjen
Få et unikt år som elev på vores fodboldlinje. Læs mere om træningen på KIES, trænerteamet, og hvilke faciliteter vi tilbyder. Du kan også tilmelde dig allerede nu.
01Klub
Når du går på Københavns Idrætsefterskole, har du mulighed for at spille i en klub ved siden af. Det er i sidste ende din beslutning, men vi anbefaler, at du er medlem af en klub ved siden af, da det giver dig den bedste træningskombination. Vi hjælper gerne med vejledning og kontakt til klubber og samarbejder med flere københavnske klubber, som har gode oplevelser med at tage mod spillere, der går på KIES.
Vores placering gør, at du på kort tid kan være i stort set alle klubber i Storkøbenhavn.
02Trænerteamet
Fridtjof Rosenbaum
Andreas Winding
Thomas Knudsen
Martin Spelmann
03Faciliteter
KIES tilbyder en bred vifte af faciliteter på deres fodboldlinje, herunder både indendørs og 40 udendørs baner. Dette giver spillere mulighed for at træne og spille kampe i alle vejrforhold og året rundt.
04Linjetur
Linjerne har årligt en tur med fokus på deres sport. Her vil de have en uge med fokus på deres sport i faciliteter, som adskiller sig fra de daglige træningsmiljøer og kontekster. I skoleåret 2022/2023 gik turen til Holland, hvor vi, i 7 dage, boede på et træningscenter og spillede kampe mod lokale klubber. Derudover så vi tog vi til Tyskland og så en Bundesligakamp.
Fodboldlinjen
Forventninger til dig
Vi forventer, at du elsker at spille fodbold, og at du er bevidst om, at det at gå på KIES, er en kombination af skole og fodbold. Det betyder, at du skal være klar på at træne for at blive bedre og levere en indsats både på banen og i undervisningslokalet.
Du skal være afklaret med, at din træningsmængde vil blive sat markant op, når du starter på KIES.
Vi har faciliteterne og kompetente trænere til at styre din dosering, men du skal være i en fornuftig fysisk forfatning, når du starter.