Dagligdagen
Dagligdagen
Hverdagen på KIES
Dagen starter med morgenmad og efterfølgende rengøring. Herefter er der linje- og fagtimer fra kl. 8.00 – 15.10
Fra kl. 15.10 – 18.30 er der mulighed for at få hjælp til lektier eller finde ro og få slappet af på værelset. Det er også i dette tidsrum, det er muligt at tage en tur i byen eller have aftaler.
Fra kl. 17.00 – 21.00 har eleverne mulighed for at følge træning omkringliggende klubber eller dansestudier. Bemærk, der altid skal foreligge en aftale, inden skolen må forlades. I hverdagene skal alle være retur på skolen kl. 21.00 med mindre andet er aftalt i forbindelse med træninger og kampe.
Kl. 19.00 – 20.30 vil der hver aften blive udbudt en frivillig aftenaktivitet – fx yoga, petanque, bagning, beach volley eller dans.
01Hver tirsdag
Meddeler eleverne, om de er på skolen i weekenden eller ej. Tilvælges weekenden deltager eleverne hele weekenden, kun afbrudt af eventuelle træninger eller kampe.
02Hver onsdag
Er der frokost med kontaktlæreren.
03Måltiderne på skolen
Kl. 7.00 – 7.45 morgenmad
Kl. 9.30 forfriskning
Kl. 11.30 frokost
Kl. 15.15 forfriskning
Kl. 18.30 aftensmad med lunt
Kl. 19.00 – 20.45 aftensmad for dem, der har været til træning
Kl. 21.00 forfriskning
Livet på efterskole
Sådan bor vi
Vi har 12 elevhuse, som hvert rummer fire værelser (som udgangspunkt to drengeværelser og to pigeværelser), et fællesrum samt to badeværelser.
Der kan bo op til 12 personer i hvert hus, og hussammensætningen sker på tværs af linjer.
Maden
Mad og måltidspolitik
Køkkenet spiller en central rolle. Det betyder at kosten betragtes som en naturlig og væsentlig del af skolens helhed. På skolen serverer vi derfor en varieret og ernæringsmæssig korrekt kost. Vi anvender økologiske produkter i det omfang, det giver mening i forhold til pris og kvalitet. Der er hver uge fire elever med i køkkenet.
Eleverne deltager i madlavning, bagning, opvask og klargøring af buffet. Eleverne får derved et indblik i hverdagen i køkkenet.
Det vurderer vi, bidrager til en større forståelse hos eleverne omkring det arbejde, der ligger i at fremstille sund mad, og det kan gøre dem nysgerrige på de processer, der foregår i køkkenet. Vi tilbyder at lave specialkost, når dette er aktuelt for nogle af skolens elever.