Basketball
Er du vild med basketball? Så kom til Københavns Idrætsefterskole og få en oplevelse for livet!
Basketballlinje på KIES
På KIES basketlinje går vi i dybden med din udvikling
Vi har specialiseret os i den individuelle, personlige træning, og du vil således få skræddersyet dit år på KIES og blive bedre til lige netop det, som du har brug for i dit spil. Vi er inspirerede af den nyeste viden om spillerudvikling inden for både det tekniske, taktiske, fysiske og mentale område, og vi går meget op i at træningen er både stimulerende, involverende og giver plads til kreativitet og beslutninger i spillet.
Vores undervisere er desuden optagede af den enkeltes personlige udvikling uden for banen og går op i at skole, hverdag og livet som både efterskoleelev og basketballspiller hænger sammen. På basketlinjen får du fire gange ugentlig træning ved siden af din klubtræning.
Unikke oplevelser
Mere om basketlinjen
Få et unikt år som elev på vores basketlinje. Læs mere om træningen på KIES, underviserne og klubmuligheder. Du kan også tilmelde dig allerede nu.
01Klub
På Københavns Idrætsefterskole anbefaler vi, at du spiller i en klub, mens du går her. Vores placering gør, at du på kort tid kan være i stort set alle klubber i Storkøbenhavn. Vi hjælper gerne med vejledning og kontakt til klubber, hvis ikke det allerede er på plads for dig. Vi vil løbende samarbejde med klubberne og tilrettelægge træningsugen for dig.
02Trænere
Steen Guido
Carsten Pagh
* Billede er på vej Ivana Udovalieva
03Linjetur
Vi planlægger desuden en linjetur til et spændende sted med basketball i løbet af året.
Basketball
Forventninger til dig
Vi forventer, at du elsker basketball, og at du gerne står op om morgenen for at dygtiggøre dig og nørde med detaljerne i dit spil sammen med andre spillere og undervisere. Vi regner også med, at du forstår vigtigheden af fysisk træning, søvn, kost og genopladning, og at du går op i at skabe gode vaner i din hverdag. Og så er det desuden vigtigt, at du er klar på et efterskoleår med masser af fede aktiviteter både med dine basketballvenner og resten af skolens elever og lærerere.
Fællesskab, læring og oplevelser
Det sociale liv på KIES
På KIES handler efterskolelivet om meget mere end træning og kampe! Det er en hverdag fyldt med fællesskab, læring og oplevelser. Som elev får du mulighed for at veksle mellem sport, skole og sociale aktiviteter med alle dine venner fra skolen. Når dagens basketballtræning er overstået, fortsætter fællesskabet på skolen – hvad enten det er gennem hyggelige aftener i fællesrummet, spontane bordtenniskampe med lærerne eller fællesarrangerede aktiviteter, hvor alle er med.
Du bliver ikke bare en bedre basketballspiller – men også en del af et sammenhold, hvor vennerne både støtter på og uden for banen! Basketball på KIES er med andre ord en alt-i-et-løsning, hvor seriøs træning kombineres med alt det, der gør et efterskoleophold uforglemmeligt: fælles oplevelser, stærke venskaber og en dagligdag fyldt med energi!
Undervisningen
Faglighed på KIES
Selvom sporten oftest løber med det meste af opmærksomheden, så er de faglige fællesskaber i undervisningen – og undervisningen i sig selv – lige så vigtige som de sportslige fællesskaber og kostskolelivet. Her bliver du mødt af passionerede og faguddannede undervisere, der brænder for at udfordre dig fagligt og hjælpe dig med at udvikle dig akademisk såvel som personligt. Projektbaseret læring spiller en stor rolle, hvor eleverne får mulighed for at fordybe sig, arbejde med aktuelle tematikker og lærer at samarbejde, tage ansvar og arbejde kreativt med de faglige problemstillinger.
Hvert år har vi flere projektuger og projektdage, hvor eleverne dykker ned i spændende emner og har stor medindflydelse på tema og indhold. Det sker for eksempel, når eleverne arrangerer KIES sportsfestival for flere hundrede børn og unge fra vores lokalområde.
For både piger og drenge
Basketball piger – stærke fællesskaber på og uden for banen!
KIES er for dig, der allerede spiller basket – og vil mere med dit talent. Vi har en stærk basketball linje, hvor der er fokus på teknisk udvikling, spilforståelse og sammenhold. Du bliver en del af et miljø, hvor træningen tilpasses dit niveau – og hvor fællesskabet styrker dig som spiller og som menneske!
Basketball er en fantastisk sport, fordi den kombinerer teknik, taktik og fysik med et unikt socialt element. På KIES bliver du en del af et stærkt fællesskab: Du lærer at samarbejde, tage ansvar og presse dig selv til nye højder – både på og uden for banen. Læs mere om vores basketball for piger her.
Hvad end du drømmer om et efterskoleophold med håndbold, fodbold eller dans, er KIES et sted, hvor du udvikler dig sportsligt, fagligt og socialt i et inspirerende miljø. Her får du et efterskoleår, der styrker dig – som atlet og som menneske!