Er du ekspert i analysetilgange i dansk, sprichst du Deutsch, eller kan du regne alt ud, så har du nu muligheden for at blive en del af lærerteamet på KIES.

Til det kommende skoleår mangler vores forventningsfulde- og sportsinteresserede unge mennesker lærere til at dække følgende:

  • Tysk
  • Dansk
  • Engelsk
  • Matematik
  • Fællessamling
  • Valgfag

Vi glæder os til at høre, hvad du kan tilføre KIES, og du skal naturligvis have stor interesse i at være EFTERSKOLELÆRER, for du kommer til at være aften- og weekendlærer. Derudover vil der være mulighed for at blive kontaktgruppelærer, og vi lover, der venter gode oplevelser med såvel eleverne som kollegerne på vores kommende KIES-årgang.

Du kan læse mere om vores skole på www.kies.dk og BEMÆRK den korte ansøgningsfrist! Vi skal nemlig allerede have din motiverede ansøgning og dit CV med relevante bilag SENEST den 26.6.2017, da vi gerne ser, du starter hos os den 1. august 2017.

Din ansøgning skal sendes elektronisk til Thomas Yung på  ty@kies.dk og eventuelle spørgsmål kan ligeledes stilles til denne mail eller på telefon 5364 1460.

Vi glæder os til at høre fra dig!